Det måtte jo gå sådan. Da Jesper Larsen var barn, fulgte hans øjne de lange rækker af store lastvogne, der trillede forbi, læsset med roer, når året gik på hæld. Da han blev lidt større, fik den unge mønbo indimellem også lov at køre med på en tur fra roemarken til fabrikken. Som voksen trak både landbruget, militæret og en betonkanon i ham. Men til sidst endte han bag rattet i en lastbil, læsset til randen med roer. Naturligvis.